Om
Velkommen til Broderibloggen – som kort og godt er en blog om broderi.
Bloggens formål er at indsamle og dele information om broderi. Bloggen henvender sig til professionelle, til amatører, til dem der gerne vil i gang med at brodere og dem som savner inspiration til næste projekt, eller gerne vil vide, hvor et godt kursus bliver udbudt.
Du vil kunne læse om udstillinger, kurser, foredrag, bøger, mode, stof, garn og teknikker. Jeg vil præsentere Jer for spændende kvinder, der alle har broderiet som levevej eller passion.
Siden kan bruges til at skabe netværk for broderiinteresserede og er et åbent forum, hvor alle er velkomne til at dele deres viden med andre.
Jeg er tekstilformidler med speciale i broderi og broderer stort set hver dag. Jeg har blandt andet broderet for kunstneren Cathrine Raben Davidsen i samarbejde med Kopenhagen Fur. Været i praktik hos Selskabet for Kirkelig Kunst og deltaget i udstillingerne ” Erotisk broderi – bedstemor med slag i ” og Stoftrykker og Væverlauget´s udstilling ” MiniTextiler” i 2011.
Et udvalg af egne arbejder kan ses på www.facebook.com/theneedlehasapoint
Du kan følge denne blog på www.facebook.com/broderibloggen
Spørgsmål relateret til broderibloggen kan rettes til mig på broderibloggen@email.dk.
De bedste broderi hilsner fra Tine Wessel
Spørgsmål af kommerciel karakter skal rettes til hej@blogwerk.dk.




